Presseklip

Debatindlæg: Gamle pølser fra VU

2009-04-18T09:31:00.003+02:00

Bragt i Frederiksborg Amts Avis og Hillerød Postens netavis

Af Jonas Witt Hansen, Formand DSU Hillerød

Da Venstres Ungdom sidste 1. maj ristede de røde ved at omdele røde pølser var det med stor glæde for DSU, at vi endelig fik VU på banen. Desværre har der været utrolig stille omkring VU siden.

Men endnu engang vågner VU op til deres årlige, og stadig mere kvalmende, pølsehappening, hvor eneste lyspunkt må være at pølserne ikke kan blive mere forkullede.

I DSU Hillerød efterlyser vi, at VU vokser sig op til en politisk ungdomsorganisation og begynder at komme med politiske forslag til hvordan Hillerød skal udvikle sig.

I DSU Hillerød har vi lanceret HilleRØD-principperne for moderne socialdemokratisk kommunalpolitik på bl.a. integrations-, trafik- og boligområdet. Disse principper skal være med til at skubbe til den værdipolitiske debat i Hillerød fordi vi har behov for denne debat for at udvikle os som by.

I DSU håber vi, at VU vil droppe deres forkullede pølsehappening og skifte stil og istedet kommentere på politiske udspil – De kunne starte med at komme med en holdning til HilleRØD-principperne som kan læses på http://www.facebook.dsuhillerod.dk/

Link: http://hilleroed.lokalavisen.dk/article/20090417/LAESERBREVE/135260055

Debatindlæg: Thomas Vang uden visioner

2009-02-26T22:06:00.000+01:00

De konservatives Thomas Vang skriver i Hillerød Posten, at en nedtur i økonomi ikke tillader visioner. Jeg ved ikke, om det er, fordi Thomas Vang har indset, at hans visioner ikke er realistiske, men han er i al fald forkert på den. Selvfølgelig er der plads til visioner - både i opgang og nedgang.

Hvis man glemmer visionerne i nedgangstider, så overlades styringen til kortsigtede og dyre løsninger - men med visioner og værdier med sig i bagagen vil man kunne lave de nødvendige besparelser uden at sætte fremtiden over styr.

Visionerne om et bedre samfund er det, som driver os ind i politik, og det som driver os til at forbedre. Når DSU foreslår, at foreninger kunne blive betalt for at hjælpe med integrationen, er det ud fra visionen om et Hillerød, hvor alle integreres i fællesskabet.

Når DSU foreslår flere tilbud til unge, er det ud fra visionen om et dynamisk Hillerød, hvor alle kan udfolde sine interesser i nærområdet.I DSU vil vi bruge den kommende valgkamp på at tale visioner og værdier, så hvis Thomas Vang tror, at han kan undgå at tale om visioner på grund af en nedgang i økonomien, så tager han fejl!

Link: http://hilleroed.lokalavisen.dk/article/20090226/LAESERBREVE/646299238

Presseklip: Flere medlemmer i DSU Hillerød

2009-02-16T18:04:00.000+01:00

Der er stadig flere unge i Hillerød, der er aktive socialdemokrater. DSU Hillerød melder om et stigende medlemstal, og i 2008 voksede det med 25 procent.

Hele DSU gik frem med knap syv procent. Ifølge en opgørelse har DSU Hillerød nu 32 betalende medlemmer, et tal der sidste år ved nytår lå på 24.

Formand Jonas Witt Hansen mener, at det stigende medlemstal skyldes, at kommunalvalget nærmer sig:

"Vi kan allerede mærke, at kommunalvalget nærmer sig. Byens unge er meget interesserede i den lokale debat om velfærd og besparelser. Jeg tror, at den store medlemsfremgang skal ses som et anerkendende nik til vores borgmester, der har taget ansvaret i en svær tid, og truffet nogle rigtige, men svære beslutninger."

Debatindlæg: EU forrest i klimakampen

2008-12-16T09:13:00.000+01:00

Læserbrev i Frederiksborg Amts Avis

I en tid hvor konsekvenserne af den globale opvarmning bliver tydeligere, bliver kravene til løsninger og handlekraft større. Her spiller EU en central rolle i kampen for at nedsætte CO2- udslippet.

Af Jonas Witt Hansen, formand Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Hillerød og
Dan Jørgensen, MEP, Socialdemokraternes spidskandidat til Europa- Parlamentet i 2009

Selvom det kun er halvandet år siden, at FN's klimapanel offentliggjorde deres seneste rapport om konsekvenserne ved menneskes kabt global opvarmning, så er en stor mængde af dataene nærmest ubrugelige i dag.

Virkeligheden har overhalet selv eksperternes skræmmescenarier.

Derved stiger kravene til politikerne, ikke blot i Danmark, men i hele verden. Her spiller EU og Europarlamentet en central rolle, for klimaet ikke kender til landegrænser. Ligeledes er EU en stærk aktør i forbindelse med en ny klim aaftale i København i 2009. En progressiv aftale vil kun komme i hus, hvis EU går forrest.

Det centrale i denne udvikling er EU's 20- 20- 20 plan, som handler om, at CO2- udslippet skal sænkes med 20 % i 2020, og at der det samme år sammenlagt er minimum 20 % vedvarende energi i de 25 EU-lande.

Nye forudsætninger Vi vil med dette debatindlæg sætte en ny standard for hvordan man går til diskussionen omkring klima- og miljøpolitik.

Vi har ikke længere tid til at diskutere teorierne bag menneskeskabt global opvarmning. Vi ønsker, at vi fremover griber til klimapolitikken ud fra e n række værdier som afspejler sund fornuft og hvad videnskaben fortæller os.

1. Bæredygtighed kommer først.
I for lang tid har udviklingen været i strid med bæredygtighedsbegrebet.

For længe har det været kortsigtede økonomiske gevinster som har været diskursen i vores udvikling. Det skal det være slut med.
Ved bæredygtighed forstår vi, at menneskets udvikling ikke skader fremtidige generationers muligheder for at dække deres eget behov. Bæredygtighed er også at løse problemer og udfordringer i tide, og ikke når man står med vand til halsen. Det er på sigt en økonomisk billigere løsning, ligesom vores natur vil få gavn af det.

2. Det skal betale sig at være miljørigtig.
Det giver kun mening for den almindelige EU-borger at sænke hendes CO2- forbrug, hvis det kan betale sig for hende at gøre det. Derfor er det op til medlemslandene, at sikre en samfundsstruktur hvor vi belønner dem som agerer miljørigtigt. Der skal tænkes langt mere i incitamentsstrukt urer, bl. a. bør handlen med CO2- kvoter udvides til også at gælde luft- og skibsfart og vores afgiftssystem skal ændres, så miljøvenlige alternativer ikke sidestilles med miljøskadelige produkter.

3. Forureneren må betale.
Vi ser stærkt kritisk på, at det lykkedes store virksomheder at slippe for, at betale regningen for deres forurening.
Et centralt virkemiddel er en i ndførelse af en global og progressiv CO2- skat, som vil ramme dem med ekstraordinært højt forbrug. Dette er ikke blot rimeligt, men også et middel til at få virksomheder til at tænke i bæredygtige alternativer.

4. Forsigtighedsprincippet skal også gælde på klimaområdet.
For nyligt lykkedes det Europa- Parlamentet at forbyde 2000 af de farligste kemikalier som findes i vores mad, tøj, elektronik og legetøj. Ligeledes har man indført det såkaldte forsigtighedsprincip, som betyder, at virksomheder i dag skal bevise at deres produkter er ufarlige, modsat tidligere hvor man skulle bevise at produktet var far ligt, før det kunne forbydes. Dette forsigtighedsprincip skal videreføres til klimaområdet, hvor vi med udgangspunkt i at undgå den store klimakrise, må handle på de udfordringer vi står over for. Vi kan ikke risikere en situation, hvor klimaforandringerne går ud af kontrol og bliver selvforstærkende.

5. I-lande må gå forrest.
De gamle industrilande må gå forrest Størstedelen af verdens CO2- udledning kommer fra de gamle industrilande.

Det er dermed dem som bidrager mest til den menneskeskabte globale opvarmning, og derfor er det også disse lande ( herunder Danmark) som må gå forrest i kampen og påtage sig de største reduktionsmål. Vi ønsker ikke ukritisk, at se til når USA vil udvide sine olieboringer eller når den danske regering slipper med lavere reduktionsmål overfor EU. Skal vi løse klimakrisen, må vi være vores ansvar bevidst.

Disse værdier ser vi som centrale hvis vi skal have en kvalifi ceret debat om hvordan vi skal løse de store klimaudfordringer.

Samtidig ser vi disse værdier so m et afgørende skel mellem det borgerlige Europa med frit spil for dem som skader fællesskabet og et socialdemokratisk Europa, hvor solidaritet, bæredygtighed og fælles løsninger er i højsædet..

Debatindlæg: Anders Fogh er dobbeltmoralsk

2008-10-20T12:31:00.000+02:00

Læserbrev i Frederiksborg Amts Avis
Af Jonas Witt Hansen, Formand for DSU Hillerød

På grund af finanskrisen har en række EU-lande meldt ud, at de vil nedsætte deres mål for CO2- besparelser.

Selvfølgelig gør fi - nanskrisen ondt i øjeblikket, men klimakrisen vil gøre endnu mere ondt. Derfor skal vi undgå den.

Desværre er Anders Foghs forsvar for en ambitiøs klimaaftale til grin og dobbeltmoralsk. For det første er VK-regeringens plan uambitiøs, og deres troværdighed er dårlig. De sidste tre år er Danmarks CO2- udslip steget, og der bliver ikke opført nye vindmøller i Danmark, så det er værd at nævne. I stedet hører vi tomme hensigtserklæringer fra statsministeren.

Men selv disse ord er ikke flotte nok, hvis vi skal løse klimakrisen. Vi har brug for øjeblikkelig handling, og den skal være mere kraftfuld end det, som størstedelen af Folketingets partiet ( inklusiv Socialdemokraterne og SF) har forslået.

I Danmarks Socialdemokratiske Ungdom ( DSU) foreslår vi 100 % vedvarende energi i 2025. Det kan nås, hvis vi vil. Men det vil kræve en omhyggelig indsats på områder som kollektiv trafi k, flere elbiler, roadprising, højere CO2- afgifter bare for at nævne få ting. Når det kommer til at brug finanskrisen som undskyldning, så er Foghs forsvar dobbeltmoralsk.

Anders Fogh vil ikke have at de andre lande neddrosler deres ambitioner, men Fogh og Connie Hedegaard har selv prøvet at få Danmarks tal ned, så vi ikke skulle spare så meget. Det er dobbeltmoralsk, at anklage de andre for noget vi selv har praktiseret. Husk at klimaændringerne stadig er her, selvom vi har finanskrise..

Presseklip: DSU væltede regeringen

2008-10-08T12:38:00.000+02:00

"Leg borgerlig for en dag - vælt velfærdssamfundet", var mottoet for DSU på Torvet tirsdag

Dyrere busbilletter, flere elever i klasserne, en forringelse af dagpengene og flere biler på vejene var blandt de brikker, som Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Hillerød brugte i et kæmpe spil Klodsmajor på Torvet tirsdag.

"Vi prøver at illustrere, at velfærdssamfundet ikke vælter, når man fjerner en lille brik, men når man har pillet tilstrækkeligt mange ud, så vælter det," forklarede byrådsmedlem Mikael Lemberg.

De røde, gule og blå klodser symboliserede velfærd, arbejdsmarkedet og de borgerlige mærkesager. Udover tårnbyggeriet kunne forbipasserende kaste bolde mod dåser med billederne af de borgerlige politikere - eller iføre sig en maske med Anders Foghs, Klaus Markussens eller Pia Kjærsgaards ansigt.

Flere medlemmer

Happeningen skete på dagen, hvor Folketinget slog dørene op efter sommerferien. I meningsmålingerne går Venstre tilbage og Socialdemokraterne frem, og DSU fik da også næsten fordoblet deres medlemstal på dagen.

"En del af kampagnen er, at vi går rundt med pjecer, og vi var også gymnasiet. Her fik vi 20 nye medlemmer, og her i Slotsgade fik vi fem. I forvejen er vi omkring 30 medlemmer, så det er næsten fordobling," fortalte den tilfredse formand Jonas Witt Hansen.

Link: http://hilleroed.lokalavisen.dk/article/20081008/ARTIKLER/86349868

Byrådsmedlem valgt som næstformand i DSU Hillerød

2008-06-26T16:50:00.001+02:00

Artikel i Hillerød Posten

Medlemmerne af DSU Hillerød har enstemmigt valgt det socialdemokratiske byrådsmedlem Mikael Lemberg som foreningens nye næstformand. Han afløser Sofie Rerup, der forlader posten for at hellige sig arbejdet som formand for DSU i Nordsjælland.

Mikael Lemberg har tidligere både været formand og næstformand i DSU Hillerød og er desuden medlem af Erhvervsudvalget i Hillerød Byråd, og det vil DSU kunne drage nytte af, mener formand Jonas Witt Hansen:

“Det er dejligt, at Mikael har lyst til at tage endnu en tørn for os. Det er nok de færreste ungdomsorganisationer, der kan prale af at have en så kompetent næstformand, som vi nu kan. Mikael har et enormt stort netværk og en masse praktisk erfaring i at udvikle ny politik og komme i kontakt med borgere og medier, så jeg tror, at vi fremover kommer til at se et endnu mere synligt DSU Hillerød.”

VU's politik - forkullet eller forsvundet?

2008-05-08T12:23:00.001+02:00

Bragt i Frederiksborg Amts Avis

I sidste uge var VU på gaden med deres forkullede pølsehappening på Torvet. I DSU Hillerød er vi glade for at VU endelig melder sig på banen. Der har ellers været stille om de unge liberalister i lang tid (har de mon været i udlandet med Anders Fogh eller på værtshus med Lars Løkke?). Desværre er det ikke meget VU bidrager til med brændte pølser. Tidligere har medierne haft svært ved at få kontakt med VU, og så sent som i sidste uge måtte VU melde fra til en debat på Helsinge Skole, hvor både DSU Hillerød og SFU Hillerød deltog.

VU bør tage ved lære af DSU Hillerød, som det seneste år har været ude med konkrete forslag og indholdsrige happenings. DSU er kommet med klare forslag om velfærdsforbedringer, ungdomstilbud til unge i Hillerød og en forbedring af integrationen gennem kulturguides, som skal sikre at indvandrere får en stærkere tilknytning til foreningslivet. Vi har gennem kampagner, demonstrationer og koncerter sat fokus på klima, regeringens nedskæringer og kampen mod racisme.

DSU Hillerød har måske også haft et forspring ved at have Mikael Lemberg i Hillerød Byråd, men derfor kan VU godt forsøge at mene noget engang imellem. Måske er forklaringen i virkeligheden at VU hellere vil brænde pølser på, end at komme med politiske forslag, fordi deres politik er lige så uappetitlig som et par forkullede pølser for den hårdt arbejdende dansker.

AF JONAS WITT HANSEN, FORMAND DSU HILLERØD

"Jeg er træt af Lomborg-generationen"

2008-04-27T22:35:00.002+02:00

Bragt i FRIHED (DSU Hovedstadens medlemsblad)

af Nanna Biener

Jeg har haft æren at interviewe Jonas Witt Hansen, formand for DSU Hillerød, 23 år og forfatter til DSU’s klimaudspil.

Hvorfra opstod din interesse for klimapolitik?

Den har egentlig altid været der; en bekymring for miljøet. Selvom det lyder lidt pladderromantisk, så har jeg altid nydt at gå en tur i skoven, og det har undret mig meget, at folk ikke kan finde ud af at tage vare på naturen. Det er derigennem, at min interesse er opstået.

Hvorfor et klimaudspil nu?

Det burde måske have kommet for et par år siden, men det hænger sammen med, at det er oppe i tiden. Det klimaudspil, som jeg har brugt rimelig lang tid på efterhånden, startede allerede i starten af 2006, hvor jeg planlagde et stort oplæg, jeg holdt på Esbjerg Højskole for Politik.
I dag har vi en generation af beslutningstagere, som går mere op i tal, statistik og fordrejninger, end på at løse problemerne. Jeg kalder dem Lomborg-generationen, og er træt af den. Vi bør i stedet bør bruge vores kræfter på at udvikle visioner og konkrete handlingsplaner, der lever op til vores ambitioner i stedet for det crap, som der sker nu. Lad mig gøre det klart, at det ikke kun handler om VKO, men også om vores eget parti. Den gode nyhed er, at vi er en ny generation som har nogle ambitioner og visioner. Derfor jeg laver dette klimaudspil. Det er ved at være sidste chance for komme med et ordentligt udspil, for vi skal handle nu.

Der er stadig tvivl om hvorvidt global opvarmning er menneskeskabt… Men flere mener jo stadig, at en væsentlig del af opvarmningen skyldes
naturlige udsving. Har dette virkeligt intet på sig?

Det bliver en lidt underligt ”enten eller” debat; enten er det menneskeskabt, eller også er det ikke. Selvfølgelig er det en del af en naturlig svingning, det er jo ikke os der bestemmer, hvordan vejret det bliver – ellers havde jeg valgt noget bedre vejr i dag. Det handler egentlig om naturens normale balance, som vi mennesker har formået at skubbe til.

Hvor stort er problemet?

Det er stort, specielt hvis vi ikke gør noget. FN’s klimapanel forudser en temperaturstigning på helt op til 6˚, hvilket er utrolig meget. Man siger, at en 2˚ stigning er meget kritisk for hvornår vi kan nå at gøre noget. Til sammenligning er det ikke engang steget 1˚ de sidste 100 år. Vi ser store smeltning på blandt andet Arktis, hvor der næsten er isfrit om sommeren. Øer bliver oversvømmet, og folk må flytte fra deres hjem, på grund af den menneskeskabte opvarmning.

Er det ikke for dyrt at løse klimaproblemerne?

Nej, det er det bestemt ikke. Rent faktisk, så kan vi tjene penge på det.
FN’s klimapanel vurderer, at det vil koste op mod 5 % af vores BNP, hvis vi ikke gør noget, hvorimod vi kan få en stigning, hvis vi gør noget, bl.a. gennem ny teknologi.

Hvorfor er det vigtigt, at have løsninger på klimaspørgsmålet?

Hvis vi ikke gør noget, får det store konsekvenser, der rammer alle. Det rammer specielt i de lande, hvor folk har svært ved at tilpasse sig. Det drejer sig fx om folk i Afrika og i Syd Asien, hvor problemerne bliver helt enorme. Det er altså også et moralsk spørgsmål, som handler om solidaritet med andre mennesker. Vi skal derfor finde løsninger på problemet, nu!

Du har talt om principper ift. Klimaindsatsen, hvorfor?

Inden man går i gang med løsningerne, er det vigtigt at man sætter sig nogle principper for hvad det er der er der er vigtigt. Jeg har sat nogle overordnede principper op. Fx skal det kunne betale sig, at agere miljørigtigt, for ellers får man ikke folk til at gøre det. Folk ser på, hvad der bedst kan betale sig og ikke nødvendigvis, hvad der er bedst for miljøet. Bæredygtighed er også et princip, så vi ikke ligger problemerne over på kommende generationer.

Hvordan løser vi udfordringen?

Helt konkret skal den vedvarende energi udbygges. Det drejer sig blandt andet om vindmøller, solceller og biomasse. Samfundet skal desuden indrettes efter disse energiformer. Offentlig transport skal være billigere, så der ikke udledes så meget CO2 af bilerne.

Mange har talt om atomkraft, hvorfor mener du ikke, at det er en løsningsmodel vi skal bruge?

Atomkraft er ikke en vedvarende energikilde. Uran er nødvendig for atomkraft, og der er kun nok til de næste 100 år. Affaldsproduktet er også et stort problem, da vi i dag ikke ved hvad vi skal gøre af med, hvilket modstrider det føromtalte princip om bæredygtighed. Det er dyrt at satse på atomkraft og det udleder mere CO2 end fx vindmøller, og vi kan ikke bare udskyde problemet til fremtiden.

Hvad synes du om Bjørn Lomborg?

Han har været med til at berige klimadebatten, og gjort den noget mere kvalificeret end den var tidligere. Men jeg mener stadig, at han tager fejl i hans løsningsforslag.

Men har han ikke ret i, at vi bliver nødt til at prioritere verdens ressourcer?

Jo, selvfølgelig. Ressourcerne er begrænset, men de opsatte beregninger stemmer ikke overens. Han laver beregninger, der viser at det kan betale sig at gøre noget ved klimaproblemerne. Alligevel fejlkonkluderer han, at vi ikke skal gøre noget ved det, fordi der er noget andet, der giver mere bonus. Jeg mener, at man som samfund både kan gøre noget ved klimaproblemerne og samtidig få bonus ud af det.

Lomborg mener, at forskningen skal komme med de fremtidige løsninger. Hvad mener du om det?

Jeg forstår det godt, og er for så vidt også enig, hvis man tager tidshorisonten fra. Selvfølgelig er det altid en god idé at forske efter nye teknologier. Problemet er bare, at klimaproblemet er så akut, at vi ikke kan vente 20 – 30 år til der kommer de nye teknologier. Der skal handles nu. FN’s klimapanel vurderer, at vi allerede har teknologier nok til at løse klimaproblemet. Der skal selvfølgelig stadig forskes, men prioriteres på den teknologi der er nu.

Kan markedet være med til at løse klimaudfordringen?

I dag har markedet ikke kunnet løse problemet, det har historien vist os, for ellers ville problemet have været løst nu. Markedet skal spille en rolle. Staten skal gå ind og regulere markedet, i form af høje priser på høj CO2 udledning og energiforbrug.

Kan det virkeligt betale sig, hvis Danmark begynder at udlede mindre CO2?

Ja, af flere grunde. Man kan ikke skubbe ansvaret fra sig, og bede andre lande udlede mindre CO2, for så gør alle det. Begynder vi at udlede mindre CO2, vil andre lande følge med. Vi har ikke været så gode til det de sidste par år, og derfor ryger mange af de gode argumenter for at gøre det. Det handler måske mere om at ligge noget af ansvaret ud ved at oprette vedvarende energi i andre lande.

Burde vi ikke bruge vores kræfter på at påvirke de lande, der udleder
store mænger CO2?

Bestemt. Den bedste måde at gøre det på er at vise et godt eksempel og vise, at vi kan løse det her. Vi skal gå forrest med at bygge vindmøllerparker og investere i ny teknologi.

Hvem skal så gå forrest?

Der er ingen tvivl om, at vi som enkelt personer skal gøre noget. Den offentlige sektor skal gå foran ved at indrette samfundet. Det kan de gøre ved fx at ændre grønne- og bilafgifter. Desuden skal borgerne medinddrages, og der skal være plads til deres gode idéer.

Presseklip: DSU ønsker bedre integration

2008-03-22T23:00:00.000+01:00

Bragt i Frederiksborg Amts Avis

Socialdemokratisk Ungdom (DSU ) i Hillerød ønsker at trække nydanskere ind i foreningslivet for at skabe bedre integration . Dertil vil de bruge såkaldte "kulturguides".

Hillerød: DSU Hillerød foreslår, at der i næste års budget oprettes en pulje, hvorfra foreninger kan søge om et par timers ugentligt løntilskud til medlemmer, der henter og bringer nydanskere til foreningsaktiviteterne.

- Mange nydanskere har svært ved at få foden indenfor i det danske samfund, fordi de ikke har nok berøring med foreningslivet. Foreningerne lukker sig ubevidst om sig selv, og nydanskerne tager ikke selv initiativ til at dukke op, hedder det i en pressemeddelelse fra DSU Hillerøds generalforsamling i lørdags.

DSU Hillerød kalder disse medlemmer for "kulturguides" og tror, at pengene vil være godt givet ud.

- Kulturguides skal ikke kun være der for kommunens unge. Det er mindst lige så vigtigt at få mor og far ud i foreningslivet, som det er at få børnene meldt ind i en sportsklub. Alle undersøgelser viser, at nøglen til beskæftigelse er et stort netværk, og på den måde kan kulturguides gavne alle i Hillerød. Foreningerne får flere aktive medlemmer, vores nydanskere får udvidet deres netværk, og beskæftigelsen får et hak opad, konstaterer DSU 'er og S-byrådsmedlem, Mikael Lemberg.

Formand for DSU Hillerød, Jonas Witt Hansen, supplerer:

- Kulturguiderne skal også kunne søge om økonomisk støtte til de, der ikke selv har råd til at betale foreningskontingenterne. Det må ikke være pengepungen, der afholder nydanskere fra at tage del i samfundet.

Udtalelserne er vedtaget på DSU Hillerøds generalforsamling den 15. marts.

Billedtekst: Jonas Witt Hansen, DSU -formand, og Mikael Lemberg, byrådsmedlem (S), foreslår, at kulturguides i foreningerne skal hjælpe med integrationen.

Hvad skal vi med de gule?

2008-03-01T12:40:00.000+01:00

Bragt i Ekstra Bladet 1. marts 2008

De uafhængige fagforeninger har haft en massiv fremgang de seneste par år. Det ved alle. Men ingen ved, hvad de laver, og hvad de bruger de mange fagforeningskontingenter til? Det er stadigvæk de organiserede fagforeninger, der forhandler overenskomst. Det er dem, der driver interesseorganisation for lønmodtagerne i politiske høringer. Og det er dem, der forsøger at sætte den politiske dagsorden, så lønmodtagerne bliver tilgodeset. De har nu kæmpet i over hundrede år for lønmodtagerne og gjort det fremragende.

Jeg har endnu ikke set de gule skabe andre resultater end at kræve penge ind og nyde godt af de organiserede fagforeningers evne til at forhandle. Så sig mig engang: Hvad skal vi overhovedet med de gule?

Handling kræves nu

2008-02-09T20:14:00.001+01:00

Presseklip - indlæg i DSU Hovedstadens medlemsblad, FRIHED

Af Jonas Witt Hansen, Formand DSU Hillerød

Til DSU Hovedstadens repræsentantskabsmøde i februar vil jeg fremlægge et udspil til en ny klimapolitik for DSU. Det vil jeg, fordi DSU har brug for, at give et kvalificeret svar på et af dette århundredets største udfordringer. Allerede nu ser vi klimaforandringerne ramme os.

Det er vigtigt, at DSU går forrest i kampen for stærke visioner og ambitiøse målsætninger, men også for solidaritet og retfærdighed. Det handler om moral, om at sikre bæredygtigheden mellem generationer og steder.

Jeg mener det er vigtigt, at vi stiller nogle overordnede principper og målsætninger for klimaindsatsen. Principperne skal sætte rammen for hvordan vi løser klimaudfordringerne, og ambitiøse målsætninger skal sikre os, at vi når målet. Vi har ikke råd til at spilde tiden. Det er vigtigt der sker handling nu, og vi kan ikke tillade os, at tage et sabbatår eller to undervejs. Vi har brug for en konstant indsats mod det stigende drivhusgasudslip.

Principperne for klimaindsatsen:

1. Global bæredygtighed er essentiel.

Det er vigtigt at vi tager ansvar for de handlinger vi foretager os. Det har en konsekvens for mennesker i en tid efter os. Vi skal sikre, at vi forbedrer levevilkårene, så vi kan efterlade en bedre verden til næste generation. Nu er vi på vej mod, at give næste generation store problemer, som de ikke selv kan løse.

2. Målet er uafhængighed af fossile brændsler

På sigt skal vi være uafhængige af fossile brændsler. Olieprisen er stærkt stigende. Det skyldes mange ting, men en fortsat mindre mængde olie, vil kun få prisen til at stige. Samtidig er det ikke holdbart at vores energiforsyning er baseret på ustabile regioner i Mellemøsten.

3. Prioritering er en nødvendighed

Prioritering er nærmest blevet et fyord, efter at Lomborg er blevet kørt ud på et sidespor. Men hans pointe om prioritering må ikke forsvinde. For selvfølgelig skal der prioriteres – men det er mellem løsningsmodeller og ikke indsatsområder. Vi skal vælge udledningsminimale løsninger, og derfor skal DSU også gå forrest i kampen for at stoppe udbygningen af kulkraft i Danmark. Ligeledes skal vi fordre mellem løsningsmodeller som Danmark kan drage fordel af. Her vil det være dumt at satse på atomkraft, da vores viden er mindre, og vi allerede har energiformer som skaber et samfundsmæssigt overskud.

4. Det skal kunne betale sig at være miljørigtig.

I DSU er vi fortaler for en stærk sammenhæng mellem pligter og rettigheder. Men på miljøområdet er der opstået en skævvridning, hvor det ikke kan betale sig at være miljørigtig. Det skal ændres. Det skal betale sig at handle miljøkorrekt. Det gælder økonomisk, hvor skat og afgifter må indstilles, så vi opnår en social- og miljømæssig retfærdighed. Men vi skal også sikre, at mennesker har mulighed for at agerer miljørigtigt. For eksempel skal vi gøre miljørigtige alternativer mulige, billige og fleksible. Et godt eksempel er den kollektive trafik som skal gøre billigere. Der skal satses på bedre mulighed for at bruge toget frem for bilen. Vi kan gøre rejsetid til arbejdstid, og vi kan øge udbuddet af transportløsninger (flere afgange, flere stationer).

5. Forureneren betaler.

Et princip som passer godt ind i at handle miljørigtigt. Forureneren må tage ansvar for hans handlinger. Samtidig er det et godt incitament til at forlade forureningens vej, og hjælpe fællesskabet til at nedbringe miljøpåvirkningen.

6. Løsningsmodeller må ikke bidrage ekstraordinært til den globale opvarmning.

Hvis vi skal opnå en konstant nedbringelse af drivhusgasser, har vi ikke plads til projekter som bidrager ekstraordinært til den globale opvarmning. Derfor må projekter udformes miljørigtigt. Et godt eksempel er boligbyggeriet, som med hjælp af moderne miljøteknologi (isolering, alternativ energi) kan sænke varme- og energiforbruget betragteligt.

7. Tilpasning er en nødvendighed.

Vi har desværre sovet i timen, så klimaforandringerne er allerede over os. Og mange af disse forandringer irreversible. Derfor er tilpasning en nødvendighed. Derfor må i indarbejde tilpasning i vores strategi.

Målsætningerne for klimaindsatsen:

Få men meget klare målsætninger er nødvendigt, så vi kan sikre os, at vi er ”on track” med vores nye projekt.

1. 100 pct. af Danmarks energiforbrug i 2025 kommer fra vedvarende energi.

En målsætning som allerede blev formuleret i forbindelse med skolestarten. Den er ambitiøs, men absolut er realiserbar. Ingeniørforeningen udgav en rapport som beskrev hvordan vi kunne opnå 100 procent i 2030. Det handler ikke om hvorvidt vi har teknologien, men om vi har den politiske vilje.

2. CO2-udslip sænkes hvert år.

Vi har ikke råd til sabbatår eller dårlige undskyldninger. Kravet er klart, og værkstøjskassen er fyldt med løsninger. Værsgo at tag fat.

3. Danmark skal være førende inde for miljøteknologi.

Danmark oplever en stigende eksport indenfor miljøteknologi. Skal denne udvikling fortsætte må vi sikre os gode forhold for branchen. Vi må sikre at der er forskningsmidler til rådighed. At producenterne har mulighed for at fremvise deres projekter, og at ny teknologi modnes til markedsvilkårene.

Klimaoplægget er et ambitiøst bud på hvordan vi kan løse klimaudfordringerne, og jeg håber at oplægget kan bidrage til en kvalificeret debat, hvor det handler om hvordan vi løser problemerne. Vi er kommet dertil, hvor vi ikke længere skal diskutere hvorvidt menneskeskabt global opvarmning bidrager til klimaforandringer. Vi må kræve handling nu.

Vandbærerne er i gang

2007-10-25T07:57:00.000+02:00

DSU i Hillerød er klar til valg. Allerede halvanden time efter udskrivelsen startede uddelingen af brochurer på Torvet i Hillerød. Bagefter gik turen til København for at støtte partiformand Helle Thorning (S).

Hillerød: Velfærden skal have et løft, og det vil DSU i Hillerød gøre deres allerbedste for at få til at ske. Kort efter valget blev udskrevet af statsminister Anders Fogh Rasmussen stod de røde unge klar på Torvet i Hillerød og delte brochurer ud.

DSU'erne har været klar til valg siden de første valgrygter i september.

- Vi har netop modtaget nye forsyninger af plakater, t-shirts og foldere, og vi har været i gang med forberedelserne i et stykke tid, så vi er klar, siger Jonas Witt Hansen, der er formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU i Hillerød.

Han og resten af bestyrelsen i DSU har forberedt sig, så alle var helt klar over, hvilke ting der skulle sættes i gang allerede på valgkampens første dag. Planen er, at være så synlige som overhovedet muligt.

- Vi vil fortælle, at vi vil velfærd frem for skattelettelser, og at vi vil gøre det helhjertet, siger Jonas Witt Hansen.

DSU Hillerød støtter tre lokale kandidater til folketingsvalget Nick Hækkerup, Lone Møller og Mads Reinholdt, der stiller op i Rudersdal-kredsen. Der bliver ikke gjort forskel på de tre kandidater.

- Vi peger ikke på nogen af dem, men kører fuld valgkamp for dem, der har brug for os, siger DSU'eren.

Billedtekst (øverste billede): DSU i Hillerød var på gaden allerede halvanden time efter udskrivelsen af folketingsvalget. Her får DSU-formand Jonas Witt Hansen en snak med to yngre vælgere.

Bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 25. oktober

Helle Thorning begynder valgkampen på gaden

2007-10-25T07:38:00.000+02:00

Socialdemokraternes formand rykkede på gaden med valgpjecer, så snart valget var udskrevet.

»Så er der valg«, råber Helle Thorning-Schmidt (S) og vifter med sine røde pjecer.

Flankeret af jublende DSU'ere med bannere er hun på gaden for at skyde Socialdemokraternes valgkamp i gang - blot få timer efter at Fogh har udskrevet valg på Christiansborg.

»Det er en god fornemmelse, at vi endelig er i gang og kan komme ud og fortælle, hvilke alternativer vi har«, siger hun og overrækker et stort smil og en pjece med Socialdemokraternes forslag til velfærdsrettigher i stedet for skattelettelser til en af de forbipasserende på Østerbrogade.

Vigtigt at møde folk
»Jeg tror faktisk, at det flytter noget at komme ud og vise danskerne, at Socialdemokraterne er et parti, der har lyst til at snakke med folk og blive klogere af menneskelige erfaringer fra den danske hverdag«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun får dog ikke fred af pressen til at høre ret mange erfaringer fra vælgerne på Østerbro, hvor den socialdemokratiske spidskandidat er opstillet.

Til gengæld får hun delt en masse af de røde pjecer ud. Blandt andet til 63-årige Carnelia Klitgaard.

SF'er får brochure
»Ja tak, jeg vil gerne have en«, råber den ældre dame, hopper af cyklen og griber en af pjecerne.

Den opfordrer til »omgående behandling af livstruende sygdomme«, »sund og gratis mad i daginstitutionerne« og »ret til ældrepleje på et anstændigt niveau«.

»Det er godt, at vi endelig får et valg. Jeg håber, at der sker nogle omrokeringer, for jeg vil meget gerne af med Fogh«, siger Carnelia Klitgaard.

Og selv om hun trofast stemmer på SF, vil hun alligevel læse pjecen fra Helle Thorning-Schmidt, når hun kommer hjem.

Imens synger DSU'erne løs fra hele repetoiret af valgviser.

Pigerne håber på penduleffekten
»Danmark har brug for en socialdemokratisk regering - igen«, skråler DSU'er Jonas Witt Hansen under sit banner med en fed rød streg over Foghs navn.

»Helle er den bedste til at sikre velfærden, og jeg vil være på gaden hver eneste dag op til valget for at hjælpe hende med at vælte Fogh«, siger han og marcherer videre sammen med to kvindelige DSU'ere.

»Vi tror på penduleffekten«, siger den ene af de to piger, der bærer et banner med et par tikkende urvisere.

»Omkring hvert ottende år har vælgerne brug for, at der sker noget nyt. Og det håber vi på, at de har nu«, siger Helene Flethøj Nottelmann og henviser til bannerets påskrift: 'Tiden går - smutter Fogh snart?'.

Bragt på politiken.dk 24. oktober kl. 19.51

Få til demonstration i Hillerød

2007-10-03T12:00:00.000+02:00

Det var ikke mange, der var mødt op på Torvet i Hillerød for at demonstrere imod skattelettelser og velfærdsbesparelser. Men på trods af det, var det politiske budskab klart.

De røde faner vajer ved 3F"s opstillede vogn, hvorfra Leif Monnerup synger røde sange, der indeholder hyppige stikord, som »arbejde«, »kammerater« og »klassekamp«. Rammerne er klar til fordemonstration på Torvet i Hillerød, inden busserne går til Christiansborg, hvor protesterne mod velfærdsbesparelser, dårlig løn og ringe vilkår for de unge, de ældre og de offentligt ansatte vil fortsætte.

Men der er noget, der mangler. Der er ingen taktfaste slagord, ingen utilfredse råb fra tilskuerne og ingen bannere, der skærer budskabet ud i pap. De spredte grupper af gymnasieelever, pensionister, hjemmehjælpere og håndværkere er langt fra nok til at fylde hullerne ud imellem fagforeningsfolkene fra blandt andet 3F, LO, og FTF, som samarbejder om at arrangere demonstrationen.

Men det er slet ikke det, det kommer an på. Det gør Jonas Witt Hansen , formand for DSU i Hillerød klart i sin tale.

- Selvom vi ikke er så mange, så gør vi en forskel, siger han, og opfordrer demonstranter til at gemme lidt af deres frustrationer til, at de går i stemmeboksen næste gang.

Enkelte har dog ligefrem taget fri fra arbejde for at kunne demonstrere.

- Jeg skulle have mødt på arbejde om en time, men jeg har taget fri for at kunne vise min utilfredshed med forholdene i hjemmeplejen. Vi vil have mere i løn, bedre vilkår og flere hænder, siger Katarina Madsen, aftenvagt i Hjemmeplejen i Hillerød Kommune.

Utilfredsheden også til at tage at føle på hos andre end Katarina Madsen, trods de manglende kampråb.

- Jeg vil gerne vise min utilfredshed med regeringens politik og den kommuneaftale, der er blevet lavet. Jeg håber, at den her demonstration kan være med til at ophæve skattestoppet, siger gymnasieelev Peter Stougaard Kroman, som går i 3.g på Frederiksborg Gymnasium.

Ind imellem Leif Monnerups gentagne opfordringer til fællessang, der dog kun får spage røster til at stemme i, bliver der holdt politiske taler fra 3F"s vogn med noget mere gennemslagskraft.
Formand for LO og byrådsmedlem Tue Tortzen taler stærkt ironisk om glæderne ved regeringens politik.

- Selvfølgelig er der folk, der har problemer. For eksempel alle dem, der har fået en ny bil, som er for stor til carporten, siger han og udløser spredte grin.
Også formand for DSU i Hillerød, Jonas Witt Hansen høster klapsalver for sin uddeling af flødeboller

- De flødeboller, vi er ved at dele ud her, er en gave fra os. Og det er lidt ligesom gaverne fra regeringen, for der er ikke nok til alle, siger han.

Klokken 15 ruller to busser ind på pladsen. Langt de fleste tager med ind til Christiansborg. Kun enkelte har ikke helt kræfter til flere protester.

- Vi er stadig lidt forkølede, så vi tager ikke med. Det er jo ikke så godt at blive forkølet, når man ikke kan få nogen pleje, griner de to pensionister Bent Nielsen og Tove Storgaard.

Bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 3. oktober 2007

Debat: Lav skat eller velfærd?

2007-10-02T12:00:00.000+02:00

DSU Hillerød ser budgetforliget som et signal på ansvarlighed.

Det er godt, at kernevelfærdsområder er undladt i besparelserne. DSU Hillerød havde dog gerne set en øget kommuneskat frem for besparelser på velfærden.

Det er ikke en let opgave at spare på de kommunale budgetter, slet ikke flere gange i træk. Nick Hækkerup har valgt den ansvarlige løsning, med et bredt samarbejde både til højre og venstre i byrådet. Vi kunne godt have ønsket, at man afbødede de værste velfærdsforringelser med en mindre skattestigning. Men V og K har tilsyneladende solgt sig selv efter devicen "lav skat frem for velfærd".

DSU Hillerød ser dog også mange positive elementer ved budgetforliget:

Det er en mærkesag for DSU hele tiden at styrke indsatsen overfor børn og unge. Derfor er vi også glade for, at kerneområder som børn og skole holdes ude af besparelserne.

De gode initiativer med mere vedvarende energi og udbygninger af skoler i Hillerød fortjener også ros. De sikrer, at Hillerød fortsat er i toppen som en sund og konkurrencedygtig by.

DSU Hillerød påpeger, at den hovedansvarlige for de kommunale besparelser skal findes hos VK-regeringen, som holder kommunerne i en spændetrøje, og som ønsker skattelettelser frem for reel investering i velfærd. Det er den forkerte vej at gå. Skal vi have alle med i en moderne verden, kræver det mod, nye ideer og flere investeringer. Regeringen lever ikke op til dette og bør derfor overlade regeringsmagten til en socialdemokratisk ledet regering.

Mikael Lemberg og Jonas Witt Hansen
DSU Hillerød

Bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 2. oktober 2007

Ungdomshus til Hillerød

2007-09-17T09:09:00.000+02:00

Politikerne i Hillerød Kommune har et ungdomshus i tankerne. Det kom frem, da unge fra Dansk Ungdoms Fællesråd fredag mødtes med repræsentanter fra C4 og kommunen.

Hillerød: Hillerød Kommune planlægger, at kommunens unge skal have et ungdomshus. Det blev afsløret, da repræsentanter fra Dansk Ungdoms Fællesråd, C4 og Hillerød Kommune fredags mødtes i C4s lokaler.

Peter Bisgaard (S), der blandt andet sidder i erhvervsudvalget og fritids- og kulturudvalget kunne nemlig på DSU Hillerød-formand Jonas Witt Hansens forespørgsel fortælle, at kommunen har et ungdomshus i tankerne.

Hvornår og hvordan kunne han ikke sige til de unge, men som han understregede flere gange under mødet »Vi i Hillerød kommune gør, hvad vi siger«, og det kan den lokale DSU formand nu holde Peter Bisgaard op på.

Målet for mødet var at sætte fokus på de mange kompetencer, som foreningslivet udklækker. Og Peter Schwensen, der er administrerende direktør for C4, delte ud af sin viden om samarbejdet mellem erhvervs- og foreningsliv til de foreningsaktive unge fra Dansk Ungdoms Fællesråd.

Ifølge en Gallupundersøgelse foretaget for Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor 200 erhvervsledere blev spurgt, havde 80 procent været aktive i en frivillig forening, heraf havde godt 75 procent været det i mere end fire år.

Foreningslivet er således en rugekasse for erhvervslivet, men det bliver svære og svære at rekruttere unge til foreningerne, derfor forsøger foreningerne nu at få gode råd fra erhvervslivet.

- Foreningslivet skal give erhvervslivet det, de ikke selv kan, nemlig innovation og kreative ideer. Omvendt ville det være spændende, hvis erhvervslivet kunne give noget igen for eksempel i form af økonomisk støtte, siger Peter Schwensen, som også er blevet klogere efter besøget fra DUF.

- De kompetencer som de unge foreningsaktive opnår, er noget som jeg helt sikkert vil kigge efter, når jeg skal rekruttere nye medarbejdere, siger direktøren.

De unge deltagere repræsenterede det frivillige foreningsliv via en række forskellige foreninger herunder Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, KFUM og KFUK, Ungdommens Røde Kors, Red Barnet Ungdom og den internationale organisation for medicinstuderende IMCC.

Bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 17. september 2007

Ny formand for DSU Hillerød

2007-03-07T12:00:00.000+01:00

Hillerød: Jonas Witt Hansen er blevet ny formand for DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Hillerød.

Jonas Witt Hensen afløser Mikael Lember, der er 1. suppleant til byrådet.

- Jeg er stolt over at blive valgt, og jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet, for vi har nogle meget engageret unge i afdelingen, siger Johas Witt Hansen.

DSU Hillerød dækker også Gribskov Kommune og arbejder blandt andet med at forberede det kommende kommunalvalg men der er også tid til at diskutere global opvarmning og andre politiske emner. Det sker næste gang på DSUs møde torsdag den 22. marts i Socialdemokraternes lokaler på Humlehaven 17. Mødet er åbent for alle interesserede.

Billedtekst: Jonas Witt Hansen er valgt som ny formand for DSU Hillerød.

Bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 7. marts 2007