Debatindlæg: EU forrest i klimakampen

Læserbrev i Frederiksborg Amts Avis

I en tid hvor konsekvenserne af den globale opvarmning bliver tydeligere, bliver kravene til løsninger og handlekraft større. Her spiller EU en central rolle i kampen for at nedsætte CO2- udslippet.

Af Jonas Witt Hansen, formand Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Hillerød og
Dan Jørgensen, MEP, Socialdemokraternes spidskandidat til Europa- Parlamentet i 2009

Selvom det kun er halvandet år siden, at FN's klimapanel offentliggjorde deres seneste rapport om konsekvenserne ved menneskes kabt global opvarmning, så er en stor mængde af dataene nærmest ubrugelige i dag.

Virkeligheden har overhalet selv eksperternes skræmmescenarier.

Derved stiger kravene til politikerne, ikke blot i Danmark, men i hele verden. Her spiller EU og Europarlamentet en central rolle, for klimaet ikke kender til landegrænser. Ligeledes er EU en stærk aktør i forbindelse med en ny klim aaftale i København i 2009. En progressiv aftale vil kun komme i hus, hvis EU går forrest.

Det centrale i denne udvikling er EU's 20- 20- 20 plan, som handler om, at CO2- udslippet skal sænkes med 20 % i 2020, og at der det samme år sammenlagt er minimum 20 % vedvarende energi i de 25 EU-lande.

Nye forudsætninger Vi vil med dette debatindlæg sætte en ny standard for hvordan man går til diskussionen omkring klima- og miljøpolitik.

Vi har ikke længere tid til at diskutere teorierne bag menneskeskabt global opvarmning. Vi ønsker, at vi fremover griber til klimapolitikken ud fra e n række værdier som afspejler sund fornuft og hvad videnskaben fortæller os.

1. Bæredygtighed kommer først.
I for lang tid har udviklingen været i strid med bæredygtighedsbegrebet.

For længe har det været kortsigtede økonomiske gevinster som har været diskursen i vores udvikling. Det skal det være slut med.
Ved bæredygtighed forstår vi, at menneskets udvikling ikke skader fremtidige generationers muligheder for at dække deres eget behov. Bæredygtighed er også at løse problemer og udfordringer i tide, og ikke når man står med vand til halsen. Det er på sigt en økonomisk billigere løsning, ligesom vores natur vil få gavn af det.

2. Det skal betale sig at være miljørigtig.
Det giver kun mening for den almindelige EU-borger at sænke hendes CO2- forbrug, hvis det kan betale sig for hende at gøre det. Derfor er det op til medlemslandene, at sikre en samfundsstruktur hvor vi belønner dem som agerer miljørigtigt. Der skal tænkes langt mere i incitamentsstrukt urer, bl. a. bør handlen med CO2- kvoter udvides til også at gælde luft- og skibsfart og vores afgiftssystem skal ændres, så miljøvenlige alternativer ikke sidestilles med miljøskadelige produkter.

3. Forureneren må betale.
Vi ser stærkt kritisk på, at det lykkedes store virksomheder at slippe for, at betale regningen for deres forurening.
Et centralt virkemiddel er en i ndførelse af en global og progressiv CO2- skat, som vil ramme dem med ekstraordinært højt forbrug. Dette er ikke blot rimeligt, men også et middel til at få virksomheder til at tænke i bæredygtige alternativer.

4. Forsigtighedsprincippet skal også gælde på klimaområdet.
For nyligt lykkedes det Europa- Parlamentet at forbyde 2000 af de farligste kemikalier som findes i vores mad, tøj, elektronik og legetøj. Ligeledes har man indført det såkaldte forsigtighedsprincip, som betyder, at virksomheder i dag skal bevise at deres produkter er ufarlige, modsat tidligere hvor man skulle bevise at produktet var far ligt, før det kunne forbydes. Dette forsigtighedsprincip skal videreføres til klimaområdet, hvor vi med udgangspunkt i at undgå den store klimakrise, må handle på de udfordringer vi står over for. Vi kan ikke risikere en situation, hvor klimaforandringerne går ud af kontrol og bliver selvforstærkende.

5. I-lande må gå forrest.
De gamle industrilande må gå forrest Størstedelen af verdens CO2- udledning kommer fra de gamle industrilande.

Det er dermed dem som bidrager mest til den menneskeskabte globale opvarmning, og derfor er det også disse lande ( herunder Danmark) som må gå forrest i kampen og påtage sig de største reduktionsmål. Vi ønsker ikke ukritisk, at se til når USA vil udvide sine olieboringer eller når den danske regering slipper med lavere reduktionsmål overfor EU. Skal vi løse klimakrisen, må vi være vores ansvar bevidst.

Disse værdier ser vi som centrale hvis vi skal have en kvalifi ceret debat om hvordan vi skal løse de store klimaudfordringer.

Samtidig ser vi disse værdier so m et afgørende skel mellem det borgerlige Europa med frit spil for dem som skader fællesskabet og et socialdemokratisk Europa, hvor solidaritet, bæredygtighed og fælles løsninger er i højsædet..