"Jeg er træt af Lomborg-generationen"

Bragt i FRIHED (DSU Hovedstadens medlemsblad)

af Nanna Biener

Jeg har haft æren at interviewe Jonas Witt Hansen, formand for DSU Hillerød, 23 år og forfatter til DSU’s klimaudspil.

Hvorfra opstod din interesse for klimapolitik?

Den har egentlig altid været der; en bekymring for miljøet. Selvom det lyder lidt pladderromantisk, så har jeg altid nydt at gå en tur i skoven, og det har undret mig meget, at folk ikke kan finde ud af at tage vare på naturen. Det er derigennem, at min interesse er opstået.

Hvorfor et klimaudspil nu?

Det burde måske have kommet for et par år siden, men det hænger sammen med, at det er oppe i tiden. Det klimaudspil, som jeg har brugt rimelig lang tid på efterhånden, startede allerede i starten af 2006, hvor jeg planlagde et stort oplæg, jeg holdt på Esbjerg Højskole for Politik.
I dag har vi en generation af beslutningstagere, som går mere op i tal, statistik og fordrejninger, end på at løse problemerne. Jeg kalder dem Lomborg-generationen, og er træt af den. Vi bør i stedet bør bruge vores kræfter på at udvikle visioner og konkrete handlingsplaner, der lever op til vores ambitioner i stedet for det crap, som der sker nu. Lad mig gøre det klart, at det ikke kun handler om VKO, men også om vores eget parti. Den gode nyhed er, at vi er en ny generation som har nogle ambitioner og visioner. Derfor jeg laver dette klimaudspil. Det er ved at være sidste chance for komme med et ordentligt udspil, for vi skal handle nu.

Der er stadig tvivl om hvorvidt global opvarmning er menneskeskabt… Men flere mener jo stadig, at en væsentlig del af opvarmningen skyldes
naturlige udsving. Har dette virkeligt intet på sig?

Det bliver en lidt underligt ”enten eller” debat; enten er det menneskeskabt, eller også er det ikke. Selvfølgelig er det en del af en naturlig svingning, det er jo ikke os der bestemmer, hvordan vejret det bliver – ellers havde jeg valgt noget bedre vejr i dag. Det handler egentlig om naturens normale balance, som vi mennesker har formået at skubbe til.

Hvor stort er problemet?

Det er stort, specielt hvis vi ikke gør noget. FN’s klimapanel forudser en temperaturstigning på helt op til 6˚, hvilket er utrolig meget. Man siger, at en 2˚ stigning er meget kritisk for hvornår vi kan nå at gøre noget. Til sammenligning er det ikke engang steget 1˚ de sidste 100 år. Vi ser store smeltning på blandt andet Arktis, hvor der næsten er isfrit om sommeren. Øer bliver oversvømmet, og folk må flytte fra deres hjem, på grund af den menneskeskabte opvarmning.

Er det ikke for dyrt at løse klimaproblemerne?

Nej, det er det bestemt ikke. Rent faktisk, så kan vi tjene penge på det.
FN’s klimapanel vurderer, at det vil koste op mod 5 % af vores BNP, hvis vi ikke gør noget, hvorimod vi kan få en stigning, hvis vi gør noget, bl.a. gennem ny teknologi.

Hvorfor er det vigtigt, at have løsninger på klimaspørgsmålet?

Hvis vi ikke gør noget, får det store konsekvenser, der rammer alle. Det rammer specielt i de lande, hvor folk har svært ved at tilpasse sig. Det drejer sig fx om folk i Afrika og i Syd Asien, hvor problemerne bliver helt enorme. Det er altså også et moralsk spørgsmål, som handler om solidaritet med andre mennesker. Vi skal derfor finde løsninger på problemet, nu!

Du har talt om principper ift. Klimaindsatsen, hvorfor?

Inden man går i gang med løsningerne, er det vigtigt at man sætter sig nogle principper for hvad det er der er der er vigtigt. Jeg har sat nogle overordnede principper op. Fx skal det kunne betale sig, at agere miljørigtigt, for ellers får man ikke folk til at gøre det. Folk ser på, hvad der bedst kan betale sig og ikke nødvendigvis, hvad der er bedst for miljøet. Bæredygtighed er også et princip, så vi ikke ligger problemerne over på kommende generationer.

Hvordan løser vi udfordringen?

Helt konkret skal den vedvarende energi udbygges. Det drejer sig blandt andet om vindmøller, solceller og biomasse. Samfundet skal desuden indrettes efter disse energiformer. Offentlig transport skal være billigere, så der ikke udledes så meget CO2 af bilerne.

Mange har talt om atomkraft, hvorfor mener du ikke, at det er en løsningsmodel vi skal bruge?

Atomkraft er ikke en vedvarende energikilde. Uran er nødvendig for atomkraft, og der er kun nok til de næste 100 år. Affaldsproduktet er også et stort problem, da vi i dag ikke ved hvad vi skal gøre af med, hvilket modstrider det føromtalte princip om bæredygtighed. Det er dyrt at satse på atomkraft og det udleder mere CO2 end fx vindmøller, og vi kan ikke bare udskyde problemet til fremtiden.

Hvad synes du om Bjørn Lomborg?

Han har været med til at berige klimadebatten, og gjort den noget mere kvalificeret end den var tidligere. Men jeg mener stadig, at han tager fejl i hans løsningsforslag.

Men har han ikke ret i, at vi bliver nødt til at prioritere verdens ressourcer?

Jo, selvfølgelig. Ressourcerne er begrænset, men de opsatte beregninger stemmer ikke overens. Han laver beregninger, der viser at det kan betale sig at gøre noget ved klimaproblemerne. Alligevel fejlkonkluderer han, at vi ikke skal gøre noget ved det, fordi der er noget andet, der giver mere bonus. Jeg mener, at man som samfund både kan gøre noget ved klimaproblemerne og samtidig få bonus ud af det.

Lomborg mener, at forskningen skal komme med de fremtidige løsninger. Hvad mener du om det?

Jeg forstår det godt, og er for så vidt også enig, hvis man tager tidshorisonten fra. Selvfølgelig er det altid en god idé at forske efter nye teknologier. Problemet er bare, at klimaproblemet er så akut, at vi ikke kan vente 20 – 30 år til der kommer de nye teknologier. Der skal handles nu. FN’s klimapanel vurderer, at vi allerede har teknologier nok til at løse klimaproblemet. Der skal selvfølgelig stadig forskes, men prioriteres på den teknologi der er nu.

Kan markedet være med til at løse klimaudfordringen?

I dag har markedet ikke kunnet løse problemet, det har historien vist os, for ellers ville problemet have været løst nu. Markedet skal spille en rolle. Staten skal gå ind og regulere markedet, i form af høje priser på høj CO2 udledning og energiforbrug.

Kan det virkeligt betale sig, hvis Danmark begynder at udlede mindre CO2?

Ja, af flere grunde. Man kan ikke skubbe ansvaret fra sig, og bede andre lande udlede mindre CO2, for så gør alle det. Begynder vi at udlede mindre CO2, vil andre lande følge med. Vi har ikke været så gode til det de sidste par år, og derfor ryger mange af de gode argumenter for at gøre det. Det handler måske mere om at ligge noget af ansvaret ud ved at oprette vedvarende energi i andre lande.

Burde vi ikke bruge vores kræfter på at påvirke de lande, der udleder
store mænger CO2?

Bestemt. Den bedste måde at gøre det på er at vise et godt eksempel og vise, at vi kan løse det her. Vi skal gå forrest med at bygge vindmøllerparker og investere i ny teknologi.

Hvem skal så gå forrest?

Der er ingen tvivl om, at vi som enkelt personer skal gøre noget. Den offentlige sektor skal gå foran ved at indrette samfundet. Det kan de gøre ved fx at ændre grønne- og bilafgifter. Desuden skal borgerne medinddrages, og der skal være plads til deres gode idéer.