lørdag den 18. april 2009

Debatindlæg: Gamle pølser fra VU

Bragt i Frederiksborg Amts Avis og Hillerød Postens netavis

Af Jonas Witt Hansen, Formand DSU Hillerød

Da Venstres Ungdom sidste 1. maj ristede de røde ved at omdele røde pølser var det med stor glæde for DSU, at vi endelig fik VU på banen. Desværre har der været utrolig stille omkring VU siden.

Men endnu engang vågner VU op til deres årlige, og stadig mere kvalmende, pølsehappening, hvor eneste lyspunkt må være at pølserne ikke kan blive mere forkullede.
I DSU Hillerød efterlyser vi, at VU vokser sig op til en politisk ungdomsorganisation og begynder at komme med politiske forslag til hvordan Hillerød skal udvikle sig.

I DSU Hillerød har vi lanceret HilleRØD-principperne for moderne socialdemokratisk kommunalpolitik på bl.a. integrations-, trafik- og boligområdet. Disse principper skal være med til at skubbe til den værdipolitiske debat i Hillerød fordi vi har behov for denne debat for at udvikle os som by.

I DSU håber vi, at VU vil droppe deres forkullede pølsehappening og skifte stil og istedet kommentere på politiske udspil – De kunne starte med at komme med en holdning til HilleRØD-principperne som kan læses på http://www.facebook.dsuhillerod.dk/

torsdag den 26. februar 2009

Debatindlæg: Thomas Vang uden visioner

De konservatives Thomas Vang skriver i Hillerød Posten, at en nedtur i økonomi ikke tillader visioner. Jeg ved ikke, om det er, fordi Thomas Vang har indset, at hans visioner ikke er realistiske, men han er i al fald forkert på den. Selvfølgelig er der plads til visioner - både i opgang og nedgang.

Hvis man glemmer visionerne i nedgangstider, så overlades styringen til kortsigtede og dyre løsninger - men med visioner og værdier med sig i bagagen vil man kunne lave de nødvendige besparelser uden at sætte fremtiden over styr.

Visionerne om et bedre samfund er det, som driver os ind i politik, og det som driver os til at forbedre. Når DSU foreslår, at foreninger kunne blive betalt for at hjælpe med integrationen, er det ud fra visionen om et Hillerød, hvor alle integreres i fællesskabet.

Når DSU foreslår flere tilbud til unge, er det ud fra visionen om et dynamisk Hillerød, hvor alle kan udfolde sine interesser i nærområdet.I DSU vil vi bruge den kommende valgkamp på at tale visioner og værdier, så hvis Thomas Vang tror, at han kan undgå at tale om visioner på grund af en nedgang i økonomien, så tager han fejl!

Link: http://hilleroed.lokalavisen.dk/article/20090226/LAESERBREVE/646299238

mandag den 16. februar 2009

Presseklip: Flere medlemmer i DSU Hillerød

Der er stadig flere unge i Hillerød, der er aktive socialdemokrater. DSU Hillerød melder om et stigende medlemstal, og i 2008 voksede det med 25 procent.

Hele DSU gik frem med knap syv procent. Ifølge en opgørelse har DSU Hillerød nu 32 betalende medlemmer, et tal der sidste år ved nytår lå på 24.

Formand Jonas Witt Hansen mener, at det stigende medlemstal skyldes, at kommunalvalget nærmer sig:

"Vi kan allerede mærke, at kommunalvalget nærmer sig. Byens unge er meget interesserede i den lokale debat om velfærd og besparelser. Jeg tror, at den store medlemsfremgang skal ses som et anerkendende nik til vores borgmester, der har taget ansvaret i en svær tid, og truffet nogle rigtige, men svære beslutninger."

tirsdag den 16. december 2008

Debatindlæg: EU forrest i klimakampen

Læserbrev i Frederiksborg Amts Avis

I en tid hvor konsekvenserne af den globale opvarmning bliver tydeligere, bliver kravene til løsninger og handlekraft større. Her spiller EU en central rolle i kampen for at nedsætte CO2- udslippet.

Af Jonas Witt Hansen, formand Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Hillerød og
Dan Jørgensen, MEP, Socialdemokraternes spidskandidat til Europa- Parlamentet i 2009

Selvom det kun er halvandet år siden, at FN's klimapanel offentliggjorde deres seneste rapport om konsekvenserne ved menneskes kabt global opvarmning, så er en stor mængde af dataene nærmest ubrugelige i dag.

Virkeligheden har overhalet selv eksperternes skræmmescenarier.

Derved stiger kravene til politikerne, ikke blot i Danmark, men i hele verden. Her spiller EU og Europarlamentet en central rolle, for klimaet ikke kender til landegrænser. Ligeledes er EU en stærk aktør i forbindelse med en ny klim aaftale i København i 2009. En progressiv aftale vil kun komme i hus, hvis EU går forrest.

Det centrale i denne udvikling er EU's 20- 20- 20 plan, som handler om, at CO2- udslippet skal sænkes med 20 % i 2020, og at der det samme år sammenlagt er minimum 20 % vedvarende energi i de 25 EU-lande.

Nye forudsætninger Vi vil med dette debatindlæg sætte en ny standard for hvordan man går til diskussionen omkring klima- og miljøpolitik.

Vi har ikke længere tid til at diskutere teorierne bag menneskeskabt global opvarmning. Vi ønsker, at vi fremover griber til klimapolitikken ud fra e n række værdier som afspejler sund fornuft og hvad videnskaben fortæller os.

1. Bæredygtighed kommer først.
I for lang tid har udviklingen været i strid med bæredygtighedsbegrebet.

For længe har det været kortsigtede økonomiske gevinster som har været diskursen i vores udvikling. Det skal det være slut med.
Ved bæredygtighed forstår vi, at menneskets udvikling ikke skader fremtidige generationers muligheder for at dække deres eget behov. Bæredygtighed er også at løse problemer og udfordringer i tide, og ikke når man står med vand til halsen. Det er på sigt en økonomisk billigere løsning, ligesom vores natur vil få gavn af det.

2. Det skal betale sig at være miljørigtig.
Det giver kun mening for den almindelige EU-borger at sænke hendes CO2- forbrug, hvis det kan betale sig for hende at gøre det. Derfor er det op til medlemslandene, at sikre en samfundsstruktur hvor vi belønner dem som agerer miljørigtigt. Der skal tænkes langt mere i incitamentsstrukt urer, bl. a. bør handlen med CO2- kvoter udvides til også at gælde luft- og skibsfart og vores afgiftssystem skal ændres, så miljøvenlige alternativer ikke sidestilles med miljøskadelige produkter.

3. Forureneren må betale.
Vi ser stærkt kritisk på, at det lykkedes store virksomheder at slippe for, at betale regningen for deres forurening.
Et centralt virkemiddel er en i ndførelse af en global og progressiv CO2- skat, som vil ramme dem med ekstraordinært højt forbrug. Dette er ikke blot rimeligt, men også et middel til at få virksomheder til at tænke i bæredygtige alternativer.

4. Forsigtighedsprincippet skal også gælde på klimaområdet.
For nyligt lykkedes det Europa- Parlamentet at forbyde 2000 af de farligste kemikalier som findes i vores mad, tøj, elektronik og legetøj. Ligeledes har man indført det såkaldte forsigtighedsprincip, som betyder, at virksomheder i dag skal bevise at deres produkter er ufarlige, modsat tidligere hvor man skulle bevise at produktet var far ligt, før det kunne forbydes. Dette forsigtighedsprincip skal videreføres til klimaområdet, hvor vi med udgangspunkt i at undgå den store klimakrise, må handle på de udfordringer vi står over for. Vi kan ikke risikere en situation, hvor klimaforandringerne går ud af kontrol og bliver selvforstærkende.

5. I-lande må gå forrest.
De gamle industrilande må gå forrest Størstedelen af verdens CO2- udledning kommer fra de gamle industrilande.

Det er dermed dem som bidrager mest til den menneskeskabte globale opvarmning, og derfor er det også disse lande ( herunder Danmark) som må gå forrest i kampen og påtage sig de største reduktionsmål. Vi ønsker ikke ukritisk, at se til når USA vil udvide sine olieboringer eller når den danske regering slipper med lavere reduktionsmål overfor EU. Skal vi løse klimakrisen, må vi være vores ansvar bevidst.

Disse værdier ser vi som centrale hvis vi skal have en kvalifi ceret debat om hvordan vi skal løse de store klimaudfordringer.

Samtidig ser vi disse værdier so m et afgørende skel mellem det borgerlige Europa med frit spil for dem som skader fællesskabet og et socialdemokratisk Europa, hvor solidaritet, bæredygtighed og fælles løsninger er i højsædet..

mandag den 20. oktober 2008

Debatindlæg: Anders Fogh er dobbeltmoralsk

Læserbrev i Frederiksborg Amts Avis
Af Jonas Witt Hansen, Formand for DSU Hillerød


På grund af finanskrisen har en række EU-lande meldt ud, at de vil nedsætte deres mål for CO2- besparelser.

Selvfølgelig gør fi - nanskrisen ondt i øjeblikket, men klimakrisen vil gøre endnu mere ondt. Derfor skal vi undgå den.

Desværre er Anders Foghs forsvar for en ambitiøs klimaaftale til grin og dobbeltmoralsk. For det første er VK-regeringens plan uambitiøs, og deres troværdighed er dårlig. De sidste tre år er Danmarks CO2- udslip steget, og der bliver ikke opført nye vindmøller i Danmark, så det er værd at nævne. I stedet hører vi tomme hensigtserklæringer fra statsministeren.

Men selv disse ord er ikke flotte nok, hvis vi skal løse klimakrisen. Vi har brug for øjeblikkelig handling, og den skal være mere kraftfuld end det, som størstedelen af Folketingets partiet ( inklusiv Socialdemokraterne og SF) har forslået.

I Danmarks Socialdemokratiske Ungdom ( DSU) foreslår vi 100 % vedvarende energi i 2025. Det kan nås, hvis vi vil. Men det vil kræve en omhyggelig indsats på områder som kollektiv trafi k, flere elbiler, roadprising, højere CO2- afgifter bare for at nævne få ting. Når det kommer til at brug finanskrisen som undskyldning, så er Foghs forsvar dobbeltmoralsk.

Anders Fogh vil ikke have at de andre lande neddrosler deres ambitioner, men Fogh og Connie Hedegaard har selv prøvet at få Danmarks tal ned, så vi ikke skulle spare så meget. Det er dobbeltmoralsk, at anklage de andre for noget vi selv har praktiseret. Husk at klimaændringerne stadig er her, selvom vi har finanskrise..

onsdag den 8. oktober 2008

Presseklip: DSU væltede regeringen

"Leg borgerlig for en dag - vælt velfærdssamfundet", var mottoet for DSU på Torvet tirsdag

Dyrere busbilletter, flere elever i klasserne, en forringelse af dagpengene og flere biler på vejene var blandt de brikker, som Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Hillerød brugte i et kæmpe spil Klodsmajor på Torvet tirsdag.

"Vi prøver at illustrere, at velfærdssamfundet ikke vælter, når man fjerner en lille brik, men når man har pillet tilstrækkeligt mange ud, så vælter det," forklarede byrådsmedlem Mikael Lemberg.

De røde, gule og blå klodser symboliserede velfærd, arbejdsmarkedet og de borgerlige mærkesager. Udover tårnbyggeriet kunne forbipasserende kaste bolde mod dåser med billederne af de borgerlige politikere - eller iføre sig en maske med Anders Foghs, Klaus Markussens eller Pia Kjærsgaards ansigt.

Flere medlemmer
Happeningen skete på dagen, hvor Folketinget slog dørene op efter sommerferien. I meningsmålingerne går Venstre tilbage og Socialdemokraterne frem, og DSU fik da også næsten fordoblet deres medlemstal på dagen.

"En del af kampagnen er, at vi går rundt med pjecer, og vi var også gymnasiet. Her fik vi 20 nye medlemmer, og her i Slotsgade fik vi fem. I forvejen er vi omkring 30 medlemmer, så det er næsten fordobling," fortalte den tilfredse formand Jonas Witt Hansen.

torsdag den 26. juni 2008

Byrådsmedlem valgt som næstformand i DSU Hillerød

Artikel i Hillerød Posten

Medlemmerne af DSU Hillerød har enstemmigt valgt det socialdemokratiske byrådsmedlem Mikael Lemberg som foreningens nye næstformand. Han afløser Sofie Rerup, der forlader posten for at hellige sig arbejdet som formand for DSU i Nordsjælland.

Mikael Lemberg har tidligere både været formand og næstformand i DSU Hillerød og er desuden medlem af Erhvervsudvalget i Hillerød Byråd, og det vil DSU kunne drage nytte af, mener formand Jonas Witt Hansen:

“Det er dejligt, at Mikael har lyst til at tage endnu en tørn for os. Det er nok de færreste ungdomsorganisationer, der kan prale af at have en så kompetent næstformand, som vi nu kan. Mikael har et enormt stort netværk og en masse praktisk erfaring i at udvikle ny politik og komme i kontakt med borgere og medier, så jeg tror, at vi fremover kommer til at se et endnu mere synligt DSU Hillerød.”